De fleste kommende konfirmander og deres mødre er vist på et eller andet tidspunkt i forberedelsesprocessen i tvivl om hvad de unge piger skal have på på den store dag. Det var vi også her!
Indtil jeg fik den idé at spørge min far, hvordan han ville have det med at vi genbrugte min mors brudekjole (i omsyet form), som han har gemt på i alle årene siden 1967 hvor de blev gift.
Min far var heldigvis med det samme med på idéen, og den kommende konfirmand sprang også på idéen med begejstring!
Og med fantastisk hjælp fra Ingrid, der er udannet inden for syfaget - lykkedes det at få lavet en kjole hvor livstykket fra brudekjolen er bevaret i det oprindelige snit, og resten er klippet til og tilpasset det nye formål.
Her kan I se min mor i kjolen som den oprindelig så ud, og læsehesten i den omsyede model.


